Historik
Love Shop blev dannet i
slutningen af 1986 af Hilmer Hassig og Jens Unmack.
Forud for dannelsen af
Love Shop havde Hilmer Hassig og Jens Unmack spillet sammen i bandet Lit De
Parade, der varmede op for Nico i Montmartre i december 1984, hvorefter Lit De
Parade gik i opløsning.
Lit De Parade var udløberen
af Jens’s første band Næste Uges TV, der blev dannet i Viborg i oktober 1980 med medlemmerne Hjarne Pedersen, Christian Højgård, Rene Tronborg og
Jens Unmack. Hjarne Pedersen blev efterfølgende skiftet ud med Torben Kirkholt.
I sommeren 1982 flytter
Torben Kirkholt og Jens Unmack til København, hvorefter Næste Uges TV kun
spiller og øver ganske lidt. Torben Kirkholt blev i november 1983 medlem i
Scatterbrain.
I sommeren 1984 indtræder
Bo Led Andersen som sanger i Næste Uges TV og bandet skifter navn til Reunion, men da Christian Højgård og Rene
Tronborg i efteråret 1984 forlader bandet, danner Kirkholt, Unmack og Andersen
bandet Lit De Parade som også tilføjes Jens Erik Mose og Hilmer Hassig (begge
fra Scatterbrain).
Omkring årsskiftet 1986-1987 begynder Hilmer Hassig og Jens Unmack at skrive sange sammen. I løbet af foråret 1987 går de i studiet og ender op med en 5-sangs demo på engelsk. Demoen indeholder numrene "It´s time to go" (senere Til stjernerne), "The Milktrain" (En nat bli'r det sommer), "Eternally Yours" (Øjne jeg aldrig har set), "From Love to love... with love" (Radio Kalundborg)", "When somebody loves you" (aldrig lavet på dansk).
Demoen blev indsendt til Garden
Records uden at selskabet fik at vide, hvem der stod bag demoen, da Hilmer
allerede var tilknyttet Garden Records via Naïves pladekontrakt med selskabet.
I sommeren 1987 indtræder
Mikael Dehn i bandet. Han kom fra bandet Russia Heat.
Debutpladen lader dog vente på sig, dels fordi bandet skifter fra engelske til danske tekster og dels fordi Hilmer Hassig både har travlt med sit andet band Naïve og med at producere for Lars H.U.G.
Endelig i marts 1990 lander
debutalbummet 1990 på disken. Anmelderne roser pladen, men det store salg
udebliver. Flere af numrene bliver mixet i Mistlur Studio i Stockholm af Stefan
Glaumann, som senere bl.a. bliver kendt for sit arbejde med Joakim Thåström og ikke
mindst Rammstein. Pladen bliver indstillet til en Grammy som Årets
popudgivelse - en
pris som bandet modtaget i februar 1991.
I 1991 skifter bandet pladeselskab til Pladekompagniet og udgiver der debutalbummet i en redigeret udgave med nyt cover, ny rækkefølge, ny titel (1990/91) og ikke mindst med nye mix af "I den nye by" og "Til Stjernerne".
Bandet debuterer koncertmæssigt
på Roskilde Festivalen i 1991 med ikke mindre end 13 mand på scenen, hvilket
bliver den eneste koncert i 1991.
I efteråret 1991 påbegyndes indspilningerne til det næste album i Sweet Silence.
Henrik Hall optages som medlem af bandet. Han var tidligere blevet brugt som musiker på "På Viborgvej" og "Det var en lørdag aften" på debutalbummet. Han spillede på dette tidspunkt i Stefan Grabowski's band "Grabowski". (I øvrigt spillede Grabowski trommer på 1990).
Albummet DK bliver udsendt i september 1992 og ender som
debuten med anmelderroser og et svigtende pladesalg.
Under indspilningerne til
bandets 3. album i sommeren 1994 forlader Mikael Dehn bandet. Indspilningerne
munder ud i albummet Billeder af verden, der udkommer i november 1994.
I 1995 indgår bandet et samarbejde med Teaterkompagniet Metropole om forestillingen Lipstick Killer.
Forestillingen har premiere under Århus Festuge og spiller efterfølgende i København.
Til forestillingen har
bandet skrevet 9 numre, hvoraf de 3 udsendes på Ep’en Playtime i december
1995. Alle numrene er efterfølgende udgivet som bonusmateriale i forbindelse
med genudgivelsen af GO! i 2007.
I sommeren 1996 bliver
"Copenhagen dreaming" udsendt som single, uden at der er et album på vej til at
følge den op. Singlen indeholder også bandets fortolkning af Gasolins "Langebro", som bandet har indspillet til Gasolin’ Tribute Fi-Fi Dong i 1995.
I februar 1997 bliver
singlen "Glimmer Show" udsendt som en forløber for albummet GO! Der udkommer i
maj 1997. GO! kåres efterfølgende af mange som 1990’erenes bedste album.
I 1998 skiftede bandet
igen pladeselskab, da de skrev kontrakt med Universal. Efterfølgende udsender
Love Shop i september 1999 albummet Det Løse Liv, et album der er i tråd med de
tidlige albums bandet har udgivet.
I vinteren 2000 skiftes der endnu engang pladeselskab - denne gang til MNW og i februar 2001 indledes indspilningerne til bandets 6. album Anti, der udkommer i september 2001. Albummet giver bandet deres første top 10 placering på salgslisterne.
Bandet må dog lide den tort, at singlen Kræmmersjæl fjernes fra DR’s playlister i
forbindelse med terrorangrebene i New York d. 11. september 2001 angivelig på grund af
tekstens ”stødende og kontroversielle” karakter.
I december 2001 får
bandet P3’s nyindstiftede live-pris og bandet skabte en del postyr, da
”takketalen” ikke var synderligt ydmyg.
I foråret 2002 gennemførte
bandet sammen med Sort Sol en turné med dobbeltkoncerter, hvor koncerten på
VEGA d. 12. april 2002 i København blev optaget af TV2 og efterfølgende sendt på TV.
I maj 2003 udkommer
albummet National, der senere skal vise sig at være det sidste studiealbum,
bandet kommer til at udgive med Hilmer Hassig.
I efteråret 2003 tages
der hul på den meget ambitiøse turné Copenhagen Screaming. Der skal spilles 6
koncerter på 6 forskellige spillesteder i København i løbet af 6 dage og
naturligvis med 6 forskellige sætlister. Turneen bliver en kraftanstrengelse for
både band og publikum, hvoraf flere fans tager alle 6 koncerter. Henrik Hall
introduceres som sanger på nummeret Weekender - måske for at aflaste Jens
Unmark’s stemme lidt.
22. maj 2004 udsendes
dels et opsamlingsalbum Sendt Fra Himlen og dels et livealbum Copenhagen
Screaming med numre fra turneen af samme navn. Samme dag udkommer desuden en
fotobog ”I byens lyse strøm” af Stephan Bach med billeder fra Copenhagen
Screaming turneen.
Efter at have spillet på
Roskilde Festivalen i 2004 meddeler bandet, at der holdes pause på ubestemt tid.
Den 23. november 2004
meddeler Hilmer Hassig, at han forlader bandet. Henrik Hall og Jens
Unmack meddeler samtidig at bandet består og at det holder pause.
Den 16. november 2008
bliver Hilmer Hassig dræbt ved en trafikulykke på Falkoner Alle i København,
da han træder ud foran en taxa.
I februar 2009 gennemføres 2 hyldestkoncerter for Hilmer Hassig med det formål at indsamle penge til hans efterladte børn. Koncerterne gennemføres med de bands som Hilmer Hassig enten har været medlem af gennem tiden eller har produceret for. Love Shop deltager naturligvis og afslutter begge dages koncert.
Til Danish Music Awards 2009, den 28. februar 2009 i Tivoli's Glassal, tildeles Love Shop IFPI's ærespris.
Den 12. august 2009 offentliggjorde Love Shop, de tager på tour i november 2009. Billetsalget i København går så godt, at der hurtigt bliver udsolgt og der arrangeres efterfølgende 3 ekstrakoncerter. På touren erstattes Hilmer Hassig af guitaristerne Mika Vandborg og Jens Hellemann som også spillede til hyldestkoncerterne.
Love Shop indspiller hen over sommeren 2010 albummet "Frelsens Hær", der af flere medier udråbes til det bedste Love Shop album. Albummet udkommer 1. november 2010 og efterfølges af en tour med 7 koncerter. Henrik Hall melder kort før tourstart afbud til koncerterne p.g.a. en fremskreden kræftsygdom, som han er i behandling for. Henrik Hall trodser dog sygdommen og kommer på scenen til de to koncerter i Store Vega d. 20. og 21. november 2010.
Bandet meddeler i december 2010 at bandet tager på tour i marts og april 2011.
Natten mellem d. 26. og 27. januar 2011 dør Henrik Hall af den kræftsygdom har har kæmpet i mod en del år.
Efter noget betænkningstid beslutter bandet at gennemføre den planlagte tour. Touren bliver forlænget med sommerjobs på bland andet Roskilde Festivalen og Skanderborg Festivalen. Først nævnte optages og sendes på Danmarks Radio, både i radio og tv.
15. august 2012 udsender bandet en længe ventet pressemeddelse. Der kommet et nyt album. Hen over sommeren har Jens på sin egen blog og på facebook lagt en del billeder ud, som kunne indicere at der var gang i forberedelserne til et nyt album. Så får de mest hardcore fans kom det nok ikke som den store overraskelse. Samtidig offentliggøres en tour i november 2012.
Bandnavn | Medlem | Tidsinterval |
Næste Uges TV | Jens Unmack Larsen | 1980-1984 |
|
||
Reunion | Jens Unmack Larsen | 1984 |
|
||
Scatterbrain | Hilmer Hassig | 1980-1985 |
|
||
Russia Heat | Mikael
Dehn Hilmer Hassig |
1980-ca.1983 |
|
||
Communication | Hilmer Hassig | 1982 |
|
||
Drift | Jens Unmack Larsen | 1982-1984/85 ??? |
|
||
Slang | Henrik Hall | 1983-??? |
|
||
Lars H.U.G | Hilmer Hassig | 1983-1992 |
|
||
Lit De Parade | Jens Unmack
Larsen Hilmer Hassig |
1984 |
|
||
Naïve | Hilmer Hassig | 1984-1995 |
|
||
Greene | Jens Unmack Larsen | 1986-1992 |
|
||
Love Shop | Jens Unmack
Larsen Hilmer Hassig Mikael Dehn Henrik Hall |
1986- 1986-2004 1987-1994 1991-2011 |
|
||
Gekko | Hilmer Hassig | 1988 |
|
||
Grabowski | Henrik Hall | 1992- |
Solokarriere | ||
Jens Unmack Larsen | 1984 | |
|
||
Jens Unmack | 2005- | |
|
||
Henrik Hall | 2006-2011 | |
|
||
Dehn | Mikael Dehn | 1996 |