Frederiksberg d. 15. oktober 2000.

Så fik vi spillet den sidste koncert, indtil den nye CD er på gaden om knap et år. Hvordan skal det gå mig nu, når jeg ikke kan komme ud at spille? Vil "det løse liv" falde helt sammen og vil tilværelsen være til at holde ud? Jeg lover ikke noget, men jeg tror, at jeg klarer den.

Vi sluttede af i Viborg til Katedralskolens 900 års jubilæum og det gik ret godt. Okay, vi har haft et mere dedikeret publikum flere andre steder på turneen; men der var lige den 3.G-klasse, der var med på det hele!!!!! Vi håber, at de også kommer næste gang.

Når man kommer udefra for en kort bemærkning, mærker man, hvor forskellige de danske byer er. Nogen vil slås, nogen vil danse, andre vil ikke noget, nogle er sure eller kedelige og så er der andre, der er venlige og åbne. Jeg synes, at Viborg hører til i den sidste kategori. Nu sidder Jens nok og bliver rigtig glad, hvis han læser det her og det er da også i orden. MEN..... NU KOMMER DER NOGET MEGET VIGTIGT: På Bali er alle hundene rigtig grimme og ondskabsfulde. Man siger, at det er de, fordi de danner modvægt til alt andet på øen, der bare er smukt og dejligt. Kan det mon forholde sig sådan, at Jens blev sat i Viborg...............nej, vel?

Nå, men vi gik som sædvanlig ned på Chaplin efter koncerten og det var atter en gang rigtig sjovt. Jeg nåede også at sove 1 time og 20 minutter, før jeg skulle nå det første morgentog. Da jeg gik ned mod stationen med tolv hjerneceller og en plasticpose, kunne jeg have skræmt den værste Bali-hund bort som en mis.

Vi  er begyndt at spekulere på det næste album! For os kunne det være sjovt at prøve at udkomme i hele Skandinavien, f.eks. i Sverige, hvor rockmusik stadig kan og vil noget. Jeg synes ikke rigtig, den vil så meget mere herhjemme. Kan man f.eks. forestille sig, at to af de største svenske rocksangere ville stå og synge til tog- og rugbrødsreklamer, som tilfældet er herhjemme.? Næppe. Så, nu lyder jeg vist bitter og misundelig igen, bare fordi nogen er ligeglad med at blive taget alvorligt.

Vi er i hvert fald alvorligt i studiet nu, og der er masser af gode ting fra Hilmer og Jens at arbejde med. Selv er jeg der ikke så meget endnu, men min tid skal nok komme senere i forløbet.....det bliver fedt. Hvad det ender op med, ved man jo aldrig; men det er nyt og det er sjovt og sådan lidt i stil med ......

Indtil næste gang må I ha' det rigtig godt og husk nu, at den første CD, 1990, er genudgivet!

Mange hilsner

Henrik Hall