19.11.2000 

Ahoy !

Har netop siddet og set MTV-Awards, en direct de la Suede. Var overhovedet ikke så slemt som frygtet ; U2 så levende ud, Madonna var cool og all-over-the-place, Kylie strålede og Moby?s dystre "Porcelain" lød næsten som Joy Division, hvilket er - og kun kan være - en kompliment. Ja, selv All Saints spillede en god sang. Og dansk islæt var der skam også, i form af Lene & René fra Aqua, der skænkede en eller anden pris til netop All Saints. De virkede dog begge sjældent triste og indelukkede - måske en reaktion på ikke længere at være Universal-labelmates med DK's bedste orkester, you know who ?!? Vi i Love Shop ønsker dem i al fald fortsat held og lykke fremover !

Det samme kan ikke siges til f.eks. Cartoons og Zididada, der begge netop har udsendt plader så åbenlyst forfærdelige, strømlinede og prozac-behagesyge, at man tror det er løgn. Bands som disse lægger knockout-argumenter i hænderne på de sortseere, der ønsker at erklære rock/pop for en kynisk og uddød musikform. De gør det svært for alle andre, der tror på dette medie som andet end pengemaskine. Heldigvis har pladekøberne indtil videre givet netop omtalte bands svar på tiltale, ved - på trods af massive TV-reklamekampagner - ikke at købe deres produkter. Så der er skam lidt lys i vintermørket, yes.

Et andet lys jeg havde set frem til, var den nye Sort Sol-single. Men når de på den vælger at komme med et lettere afsvedent Moody Blues-kopinummer i et "Let Your Fingers Do The Walking" -wannabe-arrangement, sidder undertegnede ikke så lidt skuffet tilbage og er bekymret for, om Sort Sol  nogensinde vil være i stand til at komme sig over tabet af fænomenale Peter Peter. Det klæder ikke et gammelt punk-band som dem at være så meget trængt i defensiven, som de lyder til at være lige nu. Når orkesterets legendariske forsanger tilmed - som H.Hall bemærkede i sidste nyhedsbrev - nyligt har kunnet opleves efterlignende Iggy Pop, i en TV-reklame betalt af statsbanerne, er der for alvor grund til at rynke panden. En TV-reklame for pokker - hvor "punk-rock" er det ?

I LoveShopWorld skrider tingene langsomt, men sikkert fremad. Efter "Rus-Tour 2000" har Hilmer og jeg brugt mange aftener/nætter i studiet. Dels med at finde ud af hvor vi rent musikalsk er på vej hen, dels med - mere konkret - at arbejde med hinandens oplæg/skitser/sangdemoer/idéer. Vi ønsker at lave den bedste plade vi overhovedet kan lige nu og det er for os ensbetydende med en plade, der på mange måder vil ligge meget langt fra "Det Løse Liv". Efter "GO !" som var en krævende plade at støbe, var det naturligt for os, at komme op til overfladen, få lidt luft og komme til os selv. Men nu vil vi ned igen. Ned i mørket, ned i de brudte flader, ned i lidt kaos og skønhed, ned i liv. Det er det vi går efter. Status nu, hvor vi netop har endt vores første sangskrivningsperiode (måske kommer der én til lidt længere henne, hvem ved ?!?), som har bragt os gennem ca. 40 sange, er, at der ligger 9 ret komplette numre, som vi nu skal til at arbejde videre på. Jeg selv skal snart til at finde ord til dem, og Hilmer vil inden for et par uger dele cd-rom'er med sangene ud til sig selv, Henrik Hall, Damgaard, Risell, etc., som så vil gå igang med bud på arrangementer.

Hvad er det så for en slags sange vi har fat i ? I går havde vi 2 af de nye oppe til pre-revision : Det ene, "Det Tog Mig Et År", er et hårdt og ret dramatisk uptempo-nummer med forkromede falsetkor, mens det andet, "Kræmmersjæl", sit mørke til trods, har et omkvæd der er så singalong-catchy at man næsten kun kan smile. På sidstnævnte lagde Hilmer i øvrigt også i går grunden til en magtfuld og yderst atmosfærisk guitarsolo - ikke et øje var tørt. Da vi lavede sangene til sidste plade, foregik det i dagtimerne og det er derfor at aftener/nætter, på Hilmers request, nu bliver taget til hjælp. For at få en stemning, der ikke er præget af frokostsandwiches, avis-tillæg og frisklavet kaffe. For at blive ét med musikken. For det skylder vi jer, os selv og ikke mindst Danmark....
 
XXXXXxxxxxxxjens