7. april 2003

Som det måske er gået op for en del af jer, er indspilningerne afsluttet, masteren sendt til tryk, coveret gået i pressen og singlen på trapperne. Processen har (for LS) været ret så kortvarig. Vi tog de første spæde skridt for ca. et år siden, men accelererede for alvor først i sensommeren efter endt tournévirksomhed. Kortvarigt, men frugtbart. Sjældent har vi haft en så god fornemmelse af det materiale vi startede op med. Mange skitser, men kun 12 fandt vej gennem nåleøjet, hvoraf én hurtigt skilte sig ud og tog på rejse til de evige jagtmarker. Om vi så har ydet det resterende materiale fuld retfærdighed, vil eftertiden og I kunne bedømme. Vi gjorde vores bedste.

Her følger et par linjer tekst og et nogle få "velvalgte" ord om de 11 sange.


bin Laden Blues

"En simpel mand i en tv-avis

taler dagen ud i kunstigt lys"

Eksperterne i løgn kommer under hårdhændet behandling af bl.a.en ukendt østerlandsk sanger.

Carpenters

"Vi tegnede byens gader før de stod med grafitti

din tid gik ud - sorterer under nostalgi"

Det stive hvide beat er genoplivet for en bogstaveligt talt kort bemærkning.

(Før Vi) Kører Galt

"Frihed kommanderer - kør lige hvorhen du vil

på en strengt bevogtet vej som ingen steder fører til."

En hårdhændet køretur på under 3 min.

Legendarisk Nedfald

I den fineste Hamburg-Köln-tradition! Citat: Pastoren

Nordlys

"Måske jeg tager den bedste tid

fra himlen hvor du voksede op"

En hård fødsel resulterede heldigvis i et velskabt barn.

Paradis DK

"Jeg inviterede dig kun gerne med

hvis du var ligesom os"

Pia Kjærsgaard ville måske kunne lide musikken. Ikke teksten!!

Saturday Night Believer

"Liv er mere end DNA

forstadsregn med eftersmag"

LS soul ??

Sig Det Aldrig Mere

"Jeg slog mig ned da du var 12

i en kunstig by med ægte vold"

Sonisk socialrealisme med ægte vold.

Skønhedsoperation

"Vi er desperate efter noget smukt

den nye dig - du stjerne på din himmelflugt"

En skønhedsoperation ville være spildt på dette stykke himmelstræbende tungrock.

Susie

"Det vil kun gøre ondt

i et splitsekund"

Computeren viste vej et stykke tid. Tak!!

Uforelsket

"Frem for at gå uforelsket

frem for at gå i sig selv"

Et studie i rock.Vi var ikke uforelskede.


Verden omkring os.

Hjemmesiden har de sidste uger været præget af mange indlæg om USA krisen. Jeg ser det som et sundhedstegn, at mange af os røres af og reagerer på den umenneskelighed og dumhed, der desværre florerer i verden. At dette forum bruges til at formidle de tanker og bekymringer, hilser jeg velkommen. Vi deler vel alle afskyen for hvad der foregår og foregik i Irak. Var det bare det eneste sted i verden!!

Hilmer