Påskedag talte jeg
(Pastoren) med
Jens Unmack om det nye Love Shop-album og om hele den proces der ligger bag.
Mine spørgsmål er med kursiv.
Hvornår kommer det nye album?
Til september - vi håber omkring mandag d. 11. september - eller ugen efter
Vi har hørt nogle numre allerede til martsturneen.
Ja, vi spillede tre numre - det er første gang vi har prøvet at spille numre inden de kom på plade. Det var der to grunde til. Vi ville gerne komme med noget nyt når vi nu turnerede igen så kort tid efter vores foregående turné. Martsturneen gav os desuden mulighed for at finde ud af om numrene fungerede. Det har ført til at vi har droppet Vi vil leve evigt. Nummeret fungerede ikke live.
Hvad var det der ikke fungerede?
Nummeret var tænkt som et skingert mareridtsnummer - men live blev det bare til et langsomt glam-agtigt nummer med dyb stemme foran. Publikum var ikke begejstrede. Der var 2 der klappede i Herning.
Dine forældre?
De var der ikke den aften.
Nummeret levede med andre ord ikke helt op til sin titel?
Nej, det kan man godt
sige. Men vi er mægtig glade for de 2 andre numre.
Et fumle-sig-frem-plan.
Hvordan er sangskrivningsprocessen i Love Shop?
Den har varieret lidt fra plade til plade. Denne gang har Hilmer siddet i studiet og lavet udkast. Han laver skitser, lyde og stemninger, synger lidt indover. Det er nogle uhyggeligt depressive ting.
Det er ikke egentlige sangstrukturer?
Nej, mere en stemning han prøver at følge til dørs.
Kan du nævne nogle numre fra tidligere albums der blev til sådan?
Fremmedlegionær og Weekender, for eksempel.
Hvad er din rolle?
Samtidig er jeg så kommet med 30-35 sangskitser med a- og b-stykker. Dem har jeg præsenteret for Hilmer og Henrik på kassettebånd. De fleste af mine sangskitser er blevet halshugget temmelig tidligt, fordi de ikke passede ind i Love Shop-regi. De var for punkede, for power-pop-agtige, for disko-agtige - Hvis ikke vi var sammen endte jeg nok desværre med at lave dem selv.
Det er godt at Hilmer er bagstopper på den måde. Han har læst en del ting i interviews med mig (bl.a. her på www.loveshop.dk), og det undrer ham at folk der er så forskellige som os kan lave ting sammen. Det er et omkvæd hist, et a-stykke her der overlever. Dem bygger vi så videre på.
Hvad med dine forslag? Hvad har overlevet?
F.eks. Love goes on forever. Det er typisk de mest umiddelbart poppede ting der har mit fingeraftryk.
Du starter på akustisk guitar når du laver dine forslag?
Ja, det er der det tit starter.
Det starter med en akkord- eller melodiklods?
Ja, en rundgang, nogle akkorder. Så mødes vi i studiet og arbejder derudfra. Hilmer starter med et loop, noget på keyboard. Derefter sker tingene på et fumle-sig-frem plan; der bliver ikke læst mange noder. Jeg tror ikke nogen af os kan noder - vi har aldrig talt om det.
Teksterne.
Er der tekster klar tidligt?
Nej, vi arbejder først løs med melodimaterialet. Det kan godt være jeg synger noget undervejs, men jeg venter med at lave tekster til nummeret er godtaget. Først når vi har de 10-12-14 sange begynder jeg på det.
Så der er ingen sange i skrivebordsskuffen?
Nej, det er der ikke. Jeg har notater med ting der har inspireret mig. F.eks. optager jeg film fra TV på video og bider mærke i de interessante ting fra dem. Dialoger, landskaber, den slags. Det er noget jeg kan tage afsæt i hvis jeg ikke har skrevet længe.
Du er meget filmisk inspireret?
Nej, egentlig ikke. Filmene er en igangsætter.
Hvordan er de nye tekster?
Teksterne denne gang er lidt mørke. Men hvornår er de ikke det? De er ikke så floromvundne. Jeg har prøvet ikke at politisere direkte men at placere dem i den tid vi er i, den tid som fra vores synsvinkel i Love Shop er en åndeligt fattig, forarmet og tarvelig tid.
"Pia Kjærsgaard, ja jeg har set dig..."?
Tjo. Eller "Paul Gazan, jeg har set dig på TV Danmark".
Nogle af dine tidligere tekster var nærmest små historier. Dem er der ikke mange af mere?
Der er altid et par stykker. Der var Bellavista sol sidst. Der var meget på 1990; den var nu også nærmest koncept-agtig.
Dine bedste tekster er dem hvor du er konkret, synes jeg.
Det er der også andre der siger. Der er nu mange måder at være konkret på. Det behøver ikke at være historier. Tag f.eks. en sang som Billeder af verden.
Ja, der er hoteller og tankstationer. “Tankstation” er et anderledes navneord end “kærlighed”, ikke?
Jo, det er det i hvert fald. På den nye er der både konkrete og ikke-konkrete tekster.
Hvem inspirerer dig tekstmæssigt?
Der er kun to: Michael Stipe og Stephen Patrick Morrissey. Der er naturligvis også mange andre der skriver gode tekster - f.eks. Bob Dylan. Han skriver blændende tekster, flot konstruerede. Men de inspirerer mig ikke på samme måde. I Danmark er der ikke nogen der inspirerer mig. C.V. Jørgensen er fantastisk dygtig, men man kan ikke rigtig lade sig inspirere af ham, for han er et helt andet sted end jeg selv.
Svenskerne har mange flere gode tekstforfattere blandt de der skriver og synger på svensk.
Ja, tag f.eks. Olle Ljungströms tekster. Eller teksterne på Håkan Hellströms fantastisk populære debutalbum (som vi talte om under "Favoritter" omkring nytår.).
De er dygtige. Hellström hugger fra Morrissey!
Hugger du også?
Ja da. Alle hugger -
eller låner.
Det fælles ansvar og den fælles entusiasme.
Hvilken rolle spiller Henrik?
Ud over at være et utroligt live-aktiv er han er en vigtig rådgiver, især fordi han ikke selv er så involveret i kompositionerne. F.eks. har han været meget stor modstander af I vil leve evigt. Han kan komme med en vigtig tommelfinger der vender op eller ned fordi han ikke har samme hjertebarn-forhold som vi andre har.
Spiller Mikkel Damgaard, Thomas Duus og Thomas Risell nogen rolle i processen?
Duus var med i Århus og spillede trommer. De andre har fået tingene på cd-rom og kan komme med bud på arrangementer. Dog skal man huske på at dette ikke er en kollektiv proces. Det er Hilmer der styrer. Godt det samme. Jeg kan sagtens forestille mig hvorfor nogle bands går fra hinanden på grund af det der sker når de laver nyt materiale; de forventer at alle har en mening og er lige. Men sådan er det jo ikke reelt, og sådan er det helt bevidst ikke hos os.
De tre andre siger aldrig f.eks. : Det der b-stykke kan vi ikke spille?
Hvis de gjorde, ville vi finde nogen andre der kunne! Men de er meget dygtige; de kan jo spille alt - og gør det. Naturligvis er der nogle numre de bedre kan lide end andre. Jeg tror f.eks. ikke at vi kunne få dem med til at genindspille Højre hånd.
F.eks. når jeg hører andre kunstnere, som f.eks. Neil Finn - hans nye album er helt fantastisk godt! - er jeg blevet bevidst om at der er bølgetoppe og -dale. Neil Finns foregående album var f.eks. ikke så spændende. Hvad gør I for at modvirke det?
Det kan man ikke. Der har også været svingninger i kvaliteten af vores udgivelser. Men vi prøver altid at lave det bedste vi kan. Vi kan ikke sikre os mod det; vi kan selv køre i selvsving nogle gange over ting vi er begejstrede over. Det var f.eks. lidt det der førte til at det ikke gik så godt sidst på Det løse liv. Her var det måske lidt Henriks og mine ambitioner der drev Hilmer til knapperne inden han selv havde appetit på det. Det er vigtigt og nødvendigt at have en fælles entusiasme, et fælles ansvar og en fælles ånd i processen hvis man vil have et resultat.
I har aldrig haft lyst til at prøve med en anden producer?
Den eneste grund til at vi har talt om det er at Hilmer har været lidt træt af at skulle bekymre sig om de mere kedelige detaljer som f.eks. at få skik på trommelyd etc. men hellere ville kunne koncentrere sig om de mere kreative aspekter. Hvis det skulle være, kunne Hilmer godt tænke sig en Brian Eno-type som producer. Der er bare ingen herhjemme af den slags - og Hilmer vil heller ikke have en der bare kunne det samme som ham selv. I øvrigt er Hilmers produktion en stor del af vores udtryk.
Du har aldrig haft lyst til at producere selv?
Jeg har såmænd problemer nok med min 4-spors! Det kunne sikkert være sjovt. men det med at kende sin plads er vigtigt i Love Shop. Jeg mener: Det er vigtigt at vide hvad man er god til og at bruge sin tid på det.
Så skal vi have en titel og et cover. Titlen volder os altid store problemer.
Hvordan plejer I at finde en titel?
Vi prøver at finde stikord, et tema. På Go! syntes vi at teksterne og musikken ledte tankerne hen på transport. Henrik og jeg sad og granskede jernbane- og fly-terminologi for at finde en god titel. Det endte med et citat fra Aluminium go. På de sidste to albums er det endt med at blive ord fra sange. Michael Boier (vores sparringspartner fra pladeselskabet) og jeg fik på samme tid ideen til at kalde Det løse liv for netop dét.
Der var 9 sange i november. Der er stadig 9 - men 3 blev kasseret, og der kom 3 nye med. Bl.a. kom der to en halv nye med i Århus mens vi egentlig bare skulle indspille trommespor i Feedback-studiet. En af de nye var en klaverballade jeg kom med, men som Hilmer gjorde til noget meget mere spændende.
Det var godt at indspille i Århus, at være væk fra det vante?
Ja. Det var utroligt hvad vi kunne nå. Indtil da havde det virket som om vores nye album ville blive en ny mere uigennemtrængelig, storby-atmosfærisk "Vi-blinker-så-hurtigt-vi-kan"-version af Go! Men nu ser det ud til at blive en mere kontrastfyldt sag. Der er mere stoflighed og organisk fornemmelse over helheden som den er nu. Det kan naturligvis forsvinde igen sidenhen.
Hvad sker der nu?
I de næste uger har Hilmer planer om at gå i studiet med Finn Verwohlt for at få en sparringspartner på guitar-siden. Og så skal jeg til at synge noget mere - og lave tekster. Herefter står den på Henrik Hall og overdubs. Det er her pladen træder i karakter. Vi får travlt - vi skal jo være færdige til sommer.