Var man til en eller flere af koncerterne i foråret, har man hørt denne sang. Den fik lov til at indlede, på samme måde som den åbner albummet.
Et par pluk på en akustisk guitar, og så denne dramatiske åbning, der er lysår fra de lyse og fnuglette toner, der indleder forgængeren Det løse liv. Dette er Love Shop i deres mest dramatiske og storladne hjørne. Det ligger ikke fjernt at se den i en forlængelse af 'Vi blinker så hurtigt vi kan' fra Go!.
Det er først og fremmest en stemning, der lægges fast her. Der er ingen omkvæd. Der er ingen sololir. 'Alle har en drøm at befri' er seks minutter af nogle få men smukke akkorder, der driver forbi uden spor af overdreven pomp, og teksten er økonomisk og smuk - "kun vejene i live i nat/ligemeget hvor de tager hen".
Som engang Morrissey var, er vi en bil, i mørket: "Og hvis vi kører galt i benzin/gør jeg det med en jeg kan lide", synger Jens, mens sangens tunge rytme driver frem gennem gaderne.
Singlen - og endnu en sang man kender fra koncerterne. Hurtigt, aggressivt nummer, og det står godt til en tekst der langer ud som sjældent set. "Kræmmersjæl - min bedste ven/du sælger ud og der er intet men/kræmmersjæl - mit x-idol/så omsorgsfuld som en elektrisk stol", snerrer omkvædet, der med strygere bagved strømmer ud fra første sekund.
Selvsamme omkvæd er umuligt at ryste ud af hovedet igen, da sangen slutter. Den pågældende kræmmersjæl har fået læst og påskrevet. Det er en afskedshilsen til en troløs, og så må det være op til lytteren at forestille sig hvem det gælder.
Stille, elektroniske vers giver plads til det storslåede omkvæd, og som altid lyder den helt storladne popmusik endnu bedre, båret af strygere. Om det er den single, der giver et solidt hit må guderne vide. Det bør være tilfældet.
En usædvanlig størrelse for Love Shop. 'Yugo Star' kører med et tungt, slæbende elektronisk beat og en spændt stemning; en fræsende guitar og en atmosfære der domineres af synthesizere og kor i baggrunden, der svæver ind ud af mixet.
Lidt som 'Weekender' fra Go!, og dog alligevel ikke. 'Weekender' er mere direkte, og Henriks mundharpe var i sig selv nok til at flænse sig gennem den mørke stemning. 'Yugo Star' er ikke nær så let at gå til, og belønner først efter en del lyt - hvor den så til gengæld sætter sit præg på lytteren. Det er en udfordring, og ingen sang der stryger lytteren med hårene.
På samme måde er teksten åben for fortolkning, skrevet med antydning som den er om flugt, om tog, om romantik, om sporlys, om stjerner og skygger og om at leve et dobbeltliv på flugt i Danmark, men med rødder på Balkan.
"I en natklub/står du alene på et træt gulv/for tom til at gå hjem/dine øjne synker i mascara"
Igen er det elektronikken, der sætter præg på sangen, og der er også en nattestemning over 'Mascara'. Det giver næsten sig selv. Scenen er et diskotek sent om natten, og tilstanden er alene mens parrene slanger sig rundt om én.
Sangen er mørk og underspillet, men folder sig så med et ud i skønhed, kor og strygere, breakbeats og guitarer vælder frem. Det er som det hele ændrer karakter, at oplevelsen af at stå dér og søge kærlighed, i stedet for ikke engang at prøve, alligevel er noget positivt. Pokkers opløftende.
Måske er denne sang det nærmeste, man kommer på en 'klassisk' Love Shop-sang, hvis sådan noget findes - i hvert fald er det ikke umuligt at trække paralleller til den smukke 'Radio Kalundborg' fra det første album.
Sangen er da også stærkt domineret af Henriks mundharpe, der er fraværende på de to foregående numre.
Det er en smuk, ligetil ballade, stilrent produceret, og med en tekst af høj klasse, en mulig afsked med en elsket der søger fjerne himmelstrøg. "Forstå dk/jeg ønsker kun du skal bestå/hvis du stadig holder af os -/det er vel okay?"
Og straks igen kyles regelbogen væk. 'På kontorerne' er en kryptisk sang, gådefuld, sunget i duet i en skummel tale og en fjern falset.
Kontorerne står skræmmende, og der er en truende stemning over denne sang. Musikken er elektronisk, fyldt af dramatiske strygere, men gennem sangen kører en kold monotoni, der siger alt hvad der skal siges om kontorernes anonymitet, om pendlende blækhusarbejdere, om dagenes trivialitet, om fremmedgørelse, hvis det er et ord der kan bruges endnu i dag.
Love Shop, når de musikalsk er mest kradsbørstige; aggressive sequencere dominerer, Hilmers guitar er så langt som muligt fra nænsomme melodier. Den snerrer vredt, mens maskinerne arbejder.
Yderst passende til en sang om et bittert selvopgør, historien om at nå til en konkusion man ikke selv bryder sig om: "Det tog mig et år at komme på et hårdt svar/jeg holder fast i denne løgn - det er alt hvad jeg har/det tog mig et år at begribe vejen hjem selv".
Båret af strygere og mundharpe, en smuk, smuk ballade.
"I nat lå fremtiden åben/jeg sov på et dannebrogsflag/du gik i et med dit våben/da vi slog til for alvor i dag" - det er storheden i en kriminel løbebane, der antydes her, og det er en sang om venskab og om loyalitet gennem år.
Samtidig er det en sang, der er underspillet som de bedste, stille øjeblikke på Suedes ellers ujævne Head Music. Eller måske Billy MacKenzies dånende Beyond the Sun, og det skal bestemt ikke forstås som at noget er blevet hugget fra disse, eller at noget er uoriginalt. Det er blot at forstå som en stor kompliment.
"Søger København sen eftermiddag/holder efter nogen du vil holdes af".
Den samme stemning går igen i den sidste sang, som er noget nær et mesterværk i denne forudindtagede og subjektive anmelders mening. Det er en sang med en isnende efterårsstemning, der er en forladt person i fortællerens rolle, og i omkvædet betragtes han udefra:
"Dig der skulle stoppes af den lykke man ser/du er kommet for at gå og der er intet der skal glæde dig mere".
Stemningen er tusmørke, det er følelsen af at gå rundt i gaderne i de dage der nu står for os, når nætterne bliver længere og dagene mørkere.
Der er strygere igen, og de føles som sylespidser, det er ikke lyden af varme, men derimod som at trøste sig med kold hvidvin i stedet for varm cognac.
Sangens finale er et kapitel i skønhed i sig selv; strygere, keyboards og Henriks mundharpe bærer stemningen ud, som en art aften der falder over pladen. Et violinstrøg, og så er det slut.
Smølle
Smølle har kendt til Love Shop lige siden 1990, er 30 år, bor i København, ånder for FCK og er iøvrigt en mand der kreerer sine sene karry-retter med spandevis af kokosmælk i. Hans musikalske udgydelser m.m. kan læses og opleves på flg. link : http://www.cf.dk/spruthus/Jukebox_oversigt.htm