Jeg ved at du i årenes løb har lavet en del optagelser af jeres koncerter. Hvorfor har de egentlig aldrig set dagens lys i form af et album?
Vi er hidtil kun kommet hjem med stereomix af mere eller mindre underlødig karakter først og fremmest beregnet til scrapbogen.. I forbindelse med "Copenhagen Screaming!" fik vi mulighed for og lyst til at dokumentere ugen på 24 spor og dermed også chancen for at mixe på det. Hvilket jeg siden fortrød mange gange i løbet af efteråret ;-)
Alle seks koncerter ved "Copenhagen Screaming!" blev optaget. Var det allerede inden da intentionen at lave et live-album?
Tanken var selvfølgelig åbenlys, men bjørnen skulle lige skydes først. Heldigvis blev den ikke alvorligt skamskudt, da "Uforelsket" fra Loppen (den version der er med på "Copenhagen Screaming!") var det første jeg hørte. Var jeg startet med at gennemhøre 150 dårlige af ialt 180 takes, var der nok ikke være kommet en cd ud af det , men en regning fra min bedemand. Jeg ville ikke byde en eventuel værste fjende at lytte så meget materiale igennem af skiftende kvalitet ;-)
Hvilken form havde jeres grundbånd? Jeg hører at der var tale om 24-kanals-optagelser.
Korrekt! 24-bit - 48.000kHz digitalt for dem der MEGET gerne vil vide det ;-)
Nu ved jeg fra sædvanligvis pålidelig kilde at du godt kan karakteriseres som en ret perfektionistisk producer. Var det ikke fristende at gå ind og "reparere" på indholdet af grundbåndene i post-produktionsfasen?
(Hvilken pålidelig kilde? Jeg VIL vide det!...:-)
Jo, meget.... Mange numre røg også ud på grund af haltende præstationer fra en af os tre oppe foran på scenen. Vi var ret gode til at stinke på skift ;-) Vores 3 elskede x-tra mænd klarede sig selvfølgelig til ug hver gang. Ak og vé!
Lyden var også en faktor! Et par af stederne lød decideret dårligt, et par andre tåleligt og kun Loppen og Pumpehuset lød rigtig godt. Jeg kan berolige rindalisterne med at intet, jeg siger, intet er rettet! (vokser min næse? ;-)
Var det i øvrigt en anderledes proces for dig at producere et live-album?
Der var selvfølgelig masser af nye udfordringer og problemer der skulle takles på anden vis end sædvanligt. En produktion af allerede indspillet materiale skriger i større grad på tekniske løsninger end kunstneriske. Musikken var der jo! Nu skulle der så trylles og få det til at lyde godt..
Tak til Mikkel Damgård for ukuelig livsmod og kunstruktive løsninger. Tak til Povl Kristian og Anders P. Jensen for lån af ører og tid. Tak til de nære for tålmodighed..
Hvordan udvalgte I numrene til "Copenhagen Screaming!"?
49 numre blev efter de første par gennemlytninger nemt til ca. 30. Så begyndte balladen! De 30 skulle så tages nogenlunde alvorligt/mixes på, for at konstateres om der kunne vrides noget ud af dem. Nogle få lød hurtigt godt og satte en standard for hvilket niveau det hele helst skulle op på. At det er de mere dunkle facetter af LS der bliver eksponeret på "Copenhagen Screaming!" skyldes sådan set ikke et bevidst valg, men mere at den type numre åbenbart efterhånden ligger mere naturligt til os som enhed, end de lidt lettere ting.
Eller så er jeg måske bare ved at blive et endnu større syrehoved end tidligere ;-)
Hvorfor blev det lige til 11 numre? Var der virkelig kun 11 gode optagelser?
Som tidligere beskrevet er der end del ting, der skal gå op i en højere enhed for at tilfredsstille mine krav og min lyst til at arbejde med materialet. Det er, kan jeg afsløre her, lidt af en prøvelse at høre den samme jammer 364 gange i træk. Mindre jammer - gladere Hilmer. Gladere Hilmer - bedre cd. Jeg kunne selvfølgeligt bare lade være med at være så kritisk og "perfektionistisk", men jeg føler mig overbevist om, at I, kære lyttere, i sidste ende vil blive glade for, at vi censurerede de 38 andre væk;-). Jeg oplever "Copenhagen Screaming!" som en ret så mættet cd og synes at de 11(13) numre fuldt ud dækker mit behov for LS live...for denne omgang. Jeg kan så også afsløre at ca. 15 andre titler er lagret og MULIGVIS vil dukke op på fremtidige udgivelser. Ikke som en samlet udgivelse, men som bonustrack eller lign...
Et nummer som "Det tog mig et år" fænger helt utroligt til koncerterne, men er i sin studieversion noget mere mat. Jeg kan ikke sætte fingeren på præcis hvori forskellen ligger. Kan du mon give et bud?
Studieversionen er et stiliseret billede. Liveudgaven er dette billede udsat for mennesker.
Live-albums er meget forskellige i opbygning og lyd; nogle er spændende albums i sig selv, andre fremstår som mere eller mindre vellykkede opsamlingsalbums og atter andre satser på at genskabe en hel koncert. Er du inspireret af nogen eksisterende live-albums i din tilgang?
Næ! Inspiration finder jeg i mig selv og de mennesker der er omkring mig. Jeg refererer meget sjældent til andres arbejder, mens jeg selv er i ilden. For mange lytter til for meget og for få til sig selv!