Turneen Copenhagen Screaming! gav anledning til live-albummet af samme navn.
Copenhagen Screaming! udkommer 22. marts 2004 på FanStar Records (distribueret af Playground Music).
Jens Unmack fortæller her om hver enkelt sang, der kom med.
En af vores yndlingssange fra Go!. På touren efter den plade åbnede vi hver aften med Blinker og det er nok sådan den sang fungerer allerbedst. Det trick benyttede vi os af igen den aften under CS! ude på Christiania.
Fra Det Løse Liv. Blev spillet omkring den plade, men derefter droppet, da vi ikke følte pladens arrangement fungerede så godt live. Til CS! genopfandt vi en del gamle sange, og her, i det nye arrangement Hilmer har begået, lyder Alt du har at sige bedre end nogensinde.
Efter et par lyse popnumre er det altid velgørende at smide noget mørke på bålet. Som nu f.eks. denne sang fra National, om at være uforløst, utilfreds, uforelsket. Alt det stof det meste ordentlige rockmusik er gjort af.
En af de oftest performede LS-sange, der både for os og mange tilhængere har en nærmest rituel betydning. En kort sang om den lange rejse hjem.
Endnu en road-movie-sang. Oprindelig et stykke musik, som vi ikke kunne finde anvendelse for på Go!. Da vi lavede Anti tog vi det op igen med mere held og fik Alle har en drøm ud af anstrengelserne. Voksne mennesker er under LS-koncerter blevet set med tårer i øjnene til denne sang.
Endnu en gammel sang vi tog op igen og omarrangerede til CS!. Oprindeligt en blåøjet popsang, men her en nedtonet, klaverballade. Jo, der var mange danske stednavne på vores første plader.
En sang om vilde nætter i byen. Henrik Hall sagde han godt kunne tænke sig at synge et nummer til CS!, så jeg foreslog ham dette, der både i tekst, musik og livserfaring passer ret godt til ham.
Der findes folk som påstår LS ikke kan spille rock'n'roll - de bør nok lægge øre til denne insisterende version. En sang hvis tekst er et sammenrend af sangtitler fra nogle af heltene fra i går. Ærer dem der stadig kæmper for en sag/ bløder hver nat, drømmer hver dag. Ikke mere at sige om den sag.
En live-favorit. Altid storslået at høre et LS-publikum synge sig ud for os, som de gør det så overbevisende her.
En sang hvis liveudgave måske overtrumfer studieversionen på Anti. Vi har den tit liggende helt henne mod slutningen af hovedsættet, til når vi har brug for materiale der virkelig kan uhm...samle tropperne - det kan Det tog mig ét år!
Og her er vi så ude i allersidste ekstranummer. En sang der både tekstmæssigt og musikalsk lukker og slukker så definitivt, at intet ligesom kan følge efter. Derfor også et logisk valg som slutsang her.