En solbeskinnet søndag eftermiddag tog
Pastoren en snak med Jens om efterårets turnévirksomhed.
Nu har I gennemført Copenhagen Screaming!.
Blev det som I forventede?
Vi vidste jo ikke rigtig hvordan det ville blive, så det er egentlig svært at
svare på. Men aftenerne blev stemningsmæssigt forskellige, sådan som vi
også havde lagt op til. Det vil sige - det blev seks festlige
aftener, men det havde vi ikke turdet håbe på. Koncerten på Rust var måske
mere andægtig end de andre. Om det var fordi vi spillede alle de gamle sange
eller fordi det var tirsdag aften, tør jeg ikke sige. Der var i al fald en lidt
mere lyttende, inden-i-sig-selv, stemning den aften
Var det hårdt at give alle de koncerter?
Det var hårdt, rent fysisk, men det havde vi regnet med. Vi er jo ikke vant til
at spille seks aftener i seks træk. For mig personligt var det især hårdt ved
stemmen, men den holdt!
Det var givende at spille så forskellige sæt og så forskellige numre. Vi følte
lidt at vi selv fik del i en oplevelse som normalt kun er vores publikum
forundt. Her mener jeg at vi selv blev overrasket over koncertens forløb ind
imellem - og det både positivt og negativt. Rækkefølgen af numrene kunne
nemlig have en betydning som man ikke havde regnet med hjemmefra. Fordi sættene
var så forskellige som de var, kunne vi ikke i samme grad "køre på
rutinen". Med det mener jeg at vi normalt, når vi har været på turné,
har haft en ret nøje fastlagt sætliste hele turneen igennem.
Ændrede det jeres syn på de gamle numre I tog
op?
I høj grad. "Radio Kalundborg", et nummer som vi ellers har været
noget trætte af, spillede vi til flere af koncerterne i en mere stille udgave.
"Hvorhen? Hvordan? Hvornår?"... havde vi kun spillet én gang
tidligere i vores koncert-karriere - det var i Aalborg, og bagefter fyrede vi
nummeret. Men nu fik det en ny sequencer-programmering og vi tænkte bagefter
pludselig "Hvorfor har vi ikke spillet det nummer mere før?"
Omvendt var det med "Tag mig hjem nu", der i bedste fald er en
effektiv energiudladning. Det er godt at vi nar numre med mere kød på benet
end sådan et nummer, som virker som kunne det næsten være skrevet i
1950'erne. Til gengæld var vi meget glade for "I dag så bedre ud i går",
der blev prøvet for første gang i længere tid. Vores andre hurtige numre har
en tendens til at være massive, men i "I dag så bedre ud i går"
passer nummerets enkelte dele og overgangene mellem dem sammen, så nummeret
fremstår slankt og "luftigt".
Har I fået inspiration fra Copenhagen
Screaming! denne gang?
Bestemt. Forleden mødtes vi hjemme ved Henrik til en middag alle sammen, og da
talte vi om turneen. Der er ved at være sætlister klar til de første
weekender nu. Der er naturligvis fællesnævnere mellem koncerterne, men sætlisterne
er ialfald indtil videre forskellige fra aften til aften. Det er nyt for os i
forhold til tidligere.
Hvordan udvælger I en sætliste?
Det er mig der laver sætlister p.t. Jeg laver et udkast og diskuterer det
derefter med Henrik. Hilmer går kun op i sætlistens indhold hvis den ikke repræsenterer
os på en tilfredsstillende måde. Hilmer er nok gladest for at spille de mere
emotionelle numre som f.eks. "Fremmedlegionær", “Yugo Star”,
“Alle har en drøm at befri” og "Vi blinker så hurtigt vi kan";
Henrik og jeg har en lige så stor kærlighed til pop-numrene.
Er der ellers noget der bliver anderledes?
Da vi planlagde National-turneen tænkte vi på det som en tur der skulle præsentere
vores nye album, men samtidig har vi jo et positivt efterslæb fra Copenhagen
Screaming! Der er mange sange som vi der har fået lyst til at spille
igen, og det ville jo være synd hvis Jylland og Fyn skulle snydes. Så denne
gang bliver det mere chancebetonet.
Bliver koncert-dvd'en nogen sinde til noget?
Hvad med et live-album?
Copenhagen Screaming!-koncerterne blev
indspillet af et tv-produktionsselskab. Egentlig var det fordi MNW ville lave en
dvd, men det blev som bekendt ikke til noget fordi MNW lukkede deres danske
afdeling. Filmholdet kom alligevel og optog alle 6 aftner. De var med både til
selve koncerterne og backstage. Normalt er der kun os fra Love Shop ude bagved,
men denne gang var der et vældigt leben - et helt cafeteria!
Nu spekulerer filmholdet på hvad de vil
bruge optagelserne til. Måske vil de
lave en portræt-dokumenter ud af dem og prøve at sælge resultatet til tv.
Der var forresten også en fotograf, Stephan Bach, der tog en hel masse
billeder. Måske ender det med at der
bliver en fotobog ud af dem.
Alle aftener er blevet optaget på 24 spor. Hilmer lytter resultatet igennem for
tiden. Hvis der er tilstrækkeligt med gode ting imellem, kunne der måske
komme en live-cd i starten af det nye år.
For nogle år siden havde vi i FAQ'en på
www.loveshop.dk et svar på hvorfor I ikke gav ret mange koncerter. Det svar har
vi som bekendt for længst slettet. I bliver rost som en god koncertoplevelse
nu, hvor I engang først og fremmest var nogen der lavede albums. Hvordan føles
den transformation?
Det var ikke noget der lå i kortene. Grundstenen blev lagt på
"Go!"-turneen i 1997-1998. Vi var så heldige at løbe ind i Mikkel og
de to Thomas'er, netop på et tidspunkt hvor vi var begyndt at skrive mere
live-egnede numre. (Thomas Duus nu havde faktisk væ:ret med os siden
DK-turneen.) De tre er i stand til at sende numrene af sted og er et sundt
fundament med deres professionalisme og tekniske kunnen, som gør at vi andre
kan uhm.....sprælle mere.
På de første turneer kom der ikke mange og så os. Det har gjort at vi aldrig
har mistet taknemmeligheden for at folk kommer og hører os; vi tager aldrig
vores publikum som en selvfølgelighed.
I har både gode og mindre gode erfaringer med
nogle byer rundt om i landet fra tidligere turneer. Hvad er der f.eks. med
Vejle? Politikens bog "Dansk Rock" har dig opført som "kommer
fra Vejle"!!
En ironisk fejl, må man sige. Vi har intet mod Vejle som sådan, men det var en
særdeles uheldig aften for os på sidste turné. Spillestedet - som siden
Go!-tourens udsolgte koncert dér var blevet lavet om til et jazz-spillested -
gjorde meget lidt for at lave PR; der kom vist ikke en eneste plakat op. Det var
derfor også kun meget få, der kom til koncerten. Og næsten ingen klappede
efter hovedsættets sidste sang, selv om vi havde slidt og slæbt for trods alt
at skabe en god aften. Da vi derfor ikke spillede ekstranumre, blev nogle af de
få fremmødte tilmed fornærmede. Vi mistede en masse penge, fordi vi selv stod
som arrangører af koncerten, og Vejle mistede en masse goodwill i LoveShopCity.
Hvorfor spiller I ikke i Kolding?
Der har vi faktisk gerne villet spille i mange år, men spillestederne i Kolding
vil ikke have os.
I har haft
nogle træls oplevelser i Esbjerg med meget ringe fremmøde. I spiller der
alligevel igen?
Ja. Det er trods alt Danmarks femtestørste by. Så nu prøver vi igen. Det kan
være at vinden er vendt.
Dér, hvor vi bliver modtaget med åbne arme af publikum og spillested, kommer vi meget gerne igen. Tag f.eks. Herning. Første gang vi spillede der for 10 år siden, var det en ren katastrofe: Der kom kun 8 til koncerten, og halvdelen af dem var min familie. I dag ser vi altid frem til at spille i Herning. Jeg kan huske en koncert i 2001 hvor der stod nogen nede bagved og hoppede. Det gik op for mig at det var bartenderne, der stod oppe på bardisken og pogo'ede! Love Shop har haft nogle legendariske aftener i Herning City!
Hvorfor
spiller I en ekstrakoncert i København? I har trods alt lige givet seks
koncerter der.
Kort og godt: Når vi har et så kærlighedshungrende og trofast publikum som
det vi har i København nu, ville det være temmelig underligt ikke at spille
for dem.