Det var en mørk og stormfuld søndag formiddag i Pastorens del af kongeriget da han snakkede med Jens om sommerens turné og om arbejdet med det kommende album. Ovre i rigets centrum skinnede solen.
Pastoren: I er i fuld gang med en sommerturné. Hvor mange jobs er det I har fået her til sommer ?
Jens: Jeg tror det var 9 i alt.
Pastoren: Hvad var den bedste oplevelse?
Jens: Der var mange gode oplevelser, men jeg vil sige at den koncert, vi spillede i Silkeborg, var helt speciel. Det var en rigtig god aften sammen med C.V. Jørgensen og Jupiter Day nede i amfiteatret ved Gudenåen. Alting fungerede! C.V. Jørgensen og Jupiter spillede også hver isæ en stor koncert. Denne koncert var også god fordi den skilte sig ud; det ikke var den der typiske festivaloplevelse med personale i orange veste og pigtråd hvor publikum ikke må komme, mere som et stort gardenparty med kulørte lygter.
Ellers har vi mest spillet på regulære festivaler. Midtfynsfestivalen var bombarderet af regnvejr og derfor kom der få mennesker, så der var en vis stemning af mismod over festivalen - de har jo også fået et stort underskud at slås med nu. Samsø-festivalen var en positiv oplevelse; vi har aldrig været der før. Mange festivaler minder mere om industri end om koncerter, men Samsø-festivalen virkede mere uspoleret - der var noget “etnisk” over den. Og når det så går sammen med en dag hvor vi er "skarpe"...
På alle de festivaler vi har været, er vi af en eller anden grund blevet programsat så vi har spillet enten lige før eller lige efter C.V. Jørgesen. Af den grund er vi kommet til at opleve ham mange gange. Det har været en meget positiv oplevelse i enhver henseende. Vi har mødt C.V. og hans band på restauranter og i skurvogne og vi har hørt nogle rigtig gode koncerter med dem.
Der er stadig nogle koncerter tilbage. På søndag d. 11. skal vi til Skanderborg, senere kommer festugen i Århus og til sidst København og Pumpehuset. Dermed slutter 10 måneders koncertaktiviter. Farvel, Anti!
Pastoren: Så tænker man næsten på det finske drengenavn Antti. Hvordan bliver det at komme væk fra hele live-tilværelsen?
Jens: Tungt og ensomt, men vi skal jo videre. Vi skal jo komme ud mod det der kan blive til næste plade.
Pastoren: Der kommer aldrig ideer til nyt materiale under jeres turneer?
Jens: Jo, det gjorde der jo ved den lille martsturné sidste år - fordi vi prøvede de nye numre af. Men vi er på godt og ondt meget projektorienterede; enten laver vi koncerter eller også laver vi et album. Der er faktisk mange skitser og ting allerede, men det er ting som er foregået i studiet og hjemme hos os selv.
Pastoren: Nogle bands prøver nye numre af ved lydprøver. Gør I aldrig det? I har jo bandet lige ved hånden ved de lejligheder.
Jens: Nej, det gør vi faktisk aldrig. Lydmændene vil gerne have noget kendt at gå ud fra når de skal lave lyd. Men det er rigtigt at f.eks. R.E.M. og Springsteen arbejder med nye numre på den måde. Og du har ret - det er ikke altid lige sjovt at skulle spille “Bellavista Sol” til lydprøven gang efter gang. På den anden side er det det arbejde der skal gøres, for at vi kan få en god lyd om aftenen.
Pastoren: Det har været en lidt anderledes turné fordi I for første gang i lang tid har været uden Mikkel Damgaard og Thomas Duus. Hvordan fungerer det med Freddie og Povl Kristian?
Jens: Vi har spillet så meget med Thomas og Mikkel at vi efterhånden bare skulle “tænde for maskinen”, så kørte det. Derfor er det en sund proces for os at høre de velkendte sange spillet på en lidt anden måde; det har været med til at give dem en ny vitalitet. Vi er glade for at have Freddie og Povl Kristian, men vi føler jo stadig en nær samhørighed med Damgaard og Duus. Det er et positivt problem vi har. Måske skulle vi lave koncerter med to trommeslagere og to sæt keyboards? Sådan en besætning - to trommeslagere, altså - gjorde Adam and The Ants brug af i sin tid.
Pastoren: Det kunne også risikere at ende som det rene symfonirock a la Yes.
Jens: Ja, det må vi undgå.
Pastoren: Hvordan går det med det nye album?
Jens: Jeg tror personligt, at det er vigtigt at vi ikke laver en plade der bare lyder som “endnu en Love Shop-plade”. Det må gerne være en markant anderledes plade.
Pastoren: Den kunne være rent instrumental.
Jens: Så ville det være nemt for mig. Jeg kunne holde fri det næste års tid, og de andre kunne lave nogle lange soloer.
Pastoren: Lad os antage at der kommer vokaler på igen. Hvad så du gerne, mere konkret?
Jens: Tja, Anti var nærmest en en slags opfølgning på Go!
Pastoren: Og vel også på Det løse liv - vokalerne, produktionen og den noget tilbagetrukne guitar peger frem mod Anti.
Jens: Det er rigtigt. Det kunne under all eomstændigheder være godt at komme med et lidt andet udtryk og en lidt anden lyd.
Pastoren: Er der noget der inspirerer dig for tiden? Noget der får dig til at sige at “sådan skal vores næste album lyde”? Skal vi f.eks. forvente en rå blues-plade a la Jon Spencer?
Jens: Nu ved du jo godt at jeg hører mange forskellige slags musik. By The Way,det nye album med Red Hot Chili Peppers, har en beundringsværdig enkelhed. Dem har jeg ellers ikke været så vilde med; forgængeren Californication havde nogle gode ballader, men denne gang har de skruet ned for narko-funken.
Nå, det hele skal trods alt også være noget der er naturligt for os. Vi er også flere om at bestemme; Hilmer sidder bag knapperne og har også et ord (eller 14) at skulle have sagt - for ikke at sige: Han har det store ord. Men en ting som jeg godt kunne sige, var at vi godt kunne lave en plade der var mere her-og-nu og spontan, lidt mindre “værkagtig”?
Pastoren: Mindre koncept-agtig?
Jens: Ja, lidt mindre koncept-agtig, måske. Og dog… det nye koncept skulle jo gerne være at albummet lød mere spontant.
Pastoren: Du har nogle skitser allerede?
Jens: Ja. Jeg har spillet nogle af dem for Hilmer og Henrik. Hilmer har også lavet noget. Det, vi har, er et sammensurium af stilarter fra små abstrakte ting til lidt for oplagte popnumre. Der skal vælges og vrages og udbygges, når vi er færdige med turneen.
Pastoren: Hvornår kommer pladen så?
Jens: Vi havde oprindelig en plan om at få pladen udsendt til foråret. Om det så kan nås, er nok en anden snak. Det vigtigste er at dette album bliver en udgivelse som vi og alle andre kan være bekendt - en klassiker! Et par gange har vi været lidt for fanget ind af en deadline, hvor den efterfølgende turne har været planlagt o.s.v.
Pastoren: Men en deadline kan samtidig være god at arbejde op mod. Jeg kan huske hvordan I overskred jeres egne interne deadline med Anti og de kvaler det førte med sig.
Jens: Ja, vi måtte sidde hele sommerferien og svede. Vi måtte brænde familier og kærester af. Det var… ikke optimalt. Til sidst fangede bordet. Vi har brugt to af de tre seneste par somre i studiet på den måde - med at sidde godt stressede i den lille ovn af et studie. Det er bestemt ikke noget ønskescenario. Hellere bruge en vinter på at indspille og så undgå sommer-stress.
Pastoren: Sådan ser det vel også ud nu?
Jens: Ja, det gør det - forudsat naturligvis, at vi kommer ordentligt i gang. Jeg kunne godt ønske mig at pladen fokuserede mere på Henriks og Hilmers specielle kvaliteter - for Hilmers vedkommende, at det blev en mere guitar-agtig plade denne gang. Han er en ener som guitarist og det er den side af ham, mange hæfter sig mest ved.
Pastoren: Men guitarerne var ikke så langt fremme på Anti, og det er trods alt Hilmer der producerede. Han kan ikke have været så interesseret i det.
Jens: Det er rigtigt. Da vi lavede Anti var fokus meget på at få et godt groove, at få en god bund i numrene og på at få dem til at svinge. Men denne gang kunne man da godt ønske sig at det var “overbygningen” - stemningerne i musikken -der kom i fokus mens numrene endnu var i friske i studiet.
Pastoren: Ja, det bliver jo spændende at følge.
Jens: Vi skal bare lave en plade lidt a la Saybia, så vi kan runde de 150.000 solgte inden for 6 måneder. Det er alt…
Hvis man står med en eftersmag efter Anti er det den, at vi i medierne blev til de “professionelle sure mænd” , især mig, for jeg er gruppens talsmand. Vi fremstod lidt som det “mørke orkester”, livs-ubekræftende. og det var ærgerligt da jeg synes at Love Shop har så meget andet og vigtigere at byde på.
Pastoren: Nu ser det jo også meget lysere ud med den nye regering?!?
Jens: Hæ hæ… som du antyder: Dette er strenge tider, og der vil altid være ting der skal siges, men det skal ikke blive en kvælende dyne hvor den almene negativitet kvæler det personlige krav om et bedre liv.
Pastoren: Nemlig!