For evigt for altid

Her står et stadion efter midnat
der findes et gennembrud for os i ståltrådshegn
hvem vil falde for dig som dug i græsset?
du ligger nær målet i den bløde sommerregn

For evigt forandret
for altid forundret
for evigt for altid

Vil jeg have dig med i parkeringskældre
når mit hjem bliver fremmed liv så langt fra vores by?
giv mig noget specielt der kan binde os sammen
jeg vil tage det med herfra langt ud bag morgengry

For evigt forandret
for altid forundret
For evigt forandret
For evigt for altid

For timerne der venter os
må se at komme væk

Kan ikke vente længere
må se at komme væk