#1

Faldt i søvn på gangen - der er ikke en plads
mon vi når til grænsen før jeg melder pas?
faldt i søvn i mørket - her er varmt og beskidt
du har altid været min #1

Jeg husker dig i myldretid på Gare Du Lyon
der var en afgang fra en varm perron
du har set mig løbe efter midnatstog
nu hviler vores drømme i de dødes bo

Engle falder ned når de hører din sang
aldrig har de hørt så himmelsk en klang
men lad dem ikke rådne op i denne by
vi kan tage afsted - jeg er køresyg

Jeg siger faldt i søvn på gangen - der er ikke en plads
mon vi når til grænsen før du melder pas?
falske stjerner tændes; her er varmt og beskidt
hvis du var en sang ville du være et hit
du har altid været min #1