Stjerner der falder

Stjerner der falder har nerver af stål
der spræller i sprit som elektriske ål
stjerner der falder er næsten passé
de emmer af whisky og nedslidt succes

Stjerner der falder har faner af møl
der lever på baner af glitrende sølv
stjerner der falder bag et silkegardin
skal rejse mod søvn i en døs af morfin
så luk dog dine øjne...

Stjerner der falder har sløret magi
de stråler så klart før alt er forbi
stjerner der falder vil elske i nat
mens lyset bliver slukket og himlen forladt
hvem står der tilbage?

Vi kan elske for evigt
vi kan leve i nat
vi kan leve for evigt
vi kan elske i nat